Reumertsalon: Klassikerens eviggyldighed

June 6, 2017

Hør hvordan det lød, da Politiken i samarbejde med Bikubenfondet lancerede en Reumertsalon om klassikerens eviggyldighed i scenekunsten. Arrangementet foregik d. 1 juni 2017 i Skuespilhuset.

 

Alle nominerede i kategorien 'Årets forestilling' til Reumertprisen 2017 kan klassificeres som 'store klassikere'. Men hvad er egentlig med til at give et værk klassikerstatus? Hvilken plads får fortolkningen af en klassiker på de skrå brædder? Og hvorfor fylder de store klassikere så meget på teaterscenen?

Reumertsaloner er Bikubenfondets debatformat på teaterområdet - og temaet for denne salon er klassikerens status, liv, dybde og fremtid i scenekunsten. I denne Politiken Live podcast kan du høre, hvordan et stærkt panel af scenekunstnere definerer klassikeren og få indblik i, hvordan de lever og arbejder med klassikeren.

I panelet er Katrine Wiedemann, som har instrueret ’Et vintereventyr’ på Teater Republique og er nomineret til to af årets Reumertpriser, scenograf Ida Grarup, som er nomineret til årets scenedesign for Erasmus Montanus på Aarhus teater og Mads Thygesen, som er rektor på Den Danske Scenekunstskole, Ph.D. og medlem af Reumertjuryen. Politikens litteraturredaktør Jes Stein Pedersen er vært.

Vært: Jes Stein Pedersen

Medvirkende: Karina Lykkesborg, Katrine Wiedemann, Mads Thygesen og Ida Grarup

Redaktion: Marie Andersen, Vanessa Salome Christophersen, Silke Fensman og Mikkel Vuorela

00:0000:00

Facebook Comments: